Steam stopper med at tage imod Bitcoins

Efter at Valves Steam tilbage i april 2016 begyndte at tage imod bitcoins, har den populære spiltjeneste nu valgt at lukke ned for modtagelsen af den ellers så populære digitale kryptovaluta. Begrundelsen fra Valve er, at gebyrerne i forbindelse med Bitcoin konvertering og den usikkerhed der er omkring kryptovalutaen gør at de ikke længere mener det er ansvarligt eller profitabelt at modtage som betaling for spil og indhold. Det udtaler Valve via en blog post på deres hjemmeside.

Transaktionspriserne for deres bitcoin veksler er steget fra 0.2$ pr transaktion, da de startede med at modtage Bitcoins som betaling, til 20$ pr. transaktion, da de valgte at lukke for muligheden. Det er derudover også problemer, som Valve ser det, med bitcoin priser der stiger, mens Valve konverterer på vegne af brugeren. Prisstigningen gør nemlig, at de skal tilbagebetale deres valutagevinst til brugeren; og selv i perioden hvor de tilbagebetaler kan kursen ændre sig igen – hvilket giver dem hvad de selv kalder “a headache” (red: en hovedpine). Valve har derfor valgt at ligge Bitcoins på hylden, inden der er mere stabilitet i kryptovalutaen. Det er derfor ikke længere muligt at fylde den populære kryptovaluta i sin Steam Wallet.

Bitcoins indførte Steam blandt andet for at sikre at lande med begrænset eller ingen adgang til populære betalingsmidler (f.eks. PayPal, Mastercard og Visa) alligevel havde en måde hvorpå de kunne betale for indhold på Steam – på denne måde sikrede man også et større kundegrundlag. Disse lande er klassisk Kina, Brasilien og Indien.

Bitcoin har i hele 2017 vundet mere og mere fart og har i skrivende stund en kurs på over 17.000$ pr. bitcoin, hvor den for blot blot en uge siden lå på ca. 10.500$/bitcoin. For et år siden kostede én bitcoin 770$.