Danmark skal have en national aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Et lovforslag har været i høring siden september, og efter planen fremsættes det i Folketinget i begyndelsen af 2027. Loven forventes at træde i kraft 1. juli 2027.
Bag forslaget står regeringen (S, SF, M og RV) sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Hvad er nyt?
Idéen er ikke ny. Allerede i efteråret 2025 blev den daværende regering enig om en aldersgrænse på 15 år – men med en undtagelse: Forældre skulle kunne give deres 13- og 14-årige lov til at være på platformene alligevel. Kritikere mente, at det i praksis bare ville gøre 13 år til den reelle grænse.
I det nye lovforslag er den mulighed ifølge Politiken fjernet. Grænsen er altså 15 år, uden forældresamtykke som smutvej.
Hvorfor?
Ministeriet peger på tal, der viser, hvor tidligt børn kommer på sociale medier: Næsten halvdelen har en profil, når de fylder ti, og inden 13-årsdagen har 94 procent mindst én profil. Et estimat fra Center for sociale medier, tech og demokrati lyder, at de store platforme årligt tjener omkring 327 millioner kroner på reklamer vist til danske 8-17-årige.
Politikerne begrunder forbuddet med skadeligt indhold og algoritmer, der er designet til at holde brugerne fast.
Det store spørgsmål: Hvordan tjekkes alderen?
En aldersgrænse er kun så stærk som kontrollen. EU-Kommissionens retningslinjer fra sommeren 2025 åbnede for, at medlemslandene selv kan fastsætte en national grænse, og der arbejdes på europæiske løsninger til aldersverifikation. Udfordringen er at gøre kontrollen effektiv uden at platformene skal indsamle flere persondata om alle brugere – også voksne.
Det er her, privatlivsdebatten for alvor vil tage fart, når forslaget kommer til førstebehandling.
Danmark er ikke alene
Australien har indført en grænse på 16 år for flere platforme, og i Europa arbejder blandt andre Spanien, Portugal, Norge og Frankrig på lignende regler. Sverige har nedsat en udredning.
Fakta: Lovforslaget dækker "sociale platforme" som TikTok, Instagram og Snapchat. Den præcise afgrænsning af, hvilke tjenester der er omfattet, er et af de punkter, høringssvarene forventes at fokusere på.